Menu

U10 Drenge

04. oktober 2015 kl. 00:33

14 brave drenge på U10 Harlev startede sæsonen med 3 trænere der havde store ambitioner og sammen både børn og trænere lavede vi en aftale at vi skulle vinde. Så de gik i skarp træning og har under hele efteråretgivet sig hver gang der har været træning. Vi har grint og leget og gjort skøre ting, men hele tiden haft fokus på en ting. Vi vil blive bedre. 

Nu står de foran en helt ny udfordring. På søndag skal de spille deres sidste 2 kampe i efterårets DBU turnering og slutte af mod deres arvefjender fra Galten. Vinder de begge kampe vil de gå ubesejret igennem turnering hvilket efter sigende aldrig er sket før for U10 Harlev. Så der er nerver på og spændingen er høj. Der er delt flyers ud i skolen om at komme og heppe. Der er sendt invitationer til forældre og bedsteforældre. Alle der kan og har lyst må meget gerne komme og heppe og give drengene en kæmpe oplevelse. Om de vinder eller taber skal de have en kæmpe ros for at sætte sig et mål og gå efter det. Vi som trænere kan ihvertfald sige at vi er dybt imponeret over den holdånd og kammeratskab vi ser både på banen, til træning og i skolen hvor de alle arbejder for at vise at de er et team og holder sammen. 
Så hvis man kan så kom og heppe søndag. Første kamp klokken 10.00 til 10.35 og næste kamp fra 10.40 til 11.15. 
Vi håber så mange som muligt vil komme og heppe og give vores små gulddrenge en kæmpe oplevelse. 
Hilsen trænerteamet U10